Contents | < Browse | Browse >
Projekt menuen indeholder funktioner med relation til at hente
og arkivere dokumenter, samt mulighed for at indstille visse
opstartsværdier relaterende til programmets generelle virkemåde.

NYT DOKUMENT
   Giver et tomt vindue, klar til at du kan indtaste et nyt dokument.

ÅBN DOKUMENT
   Kalder et vindue frem, der lader dig åbne og indlæse et dokument,
   der er gemt på diskette.

   SKUFFE
      Startværdi: Den nuværende sti, normalt 'InterWord:Dokumenter'.
      Før du kan hente et dokument skal du indtast den korrekte sti
      til din fil.
   FILNAVN
      Hvis du vil åbne en fil under et allerede eksisterende filnavn:
      Klik på dette filnavn i Fil-Listen, så vil det automatisk blive
      indsat i tekstfeltet Filnavn. Hvis du dobbelt-klikker på et
      filnavn vil det blive indlæst med det samme, uden at du
      behøver at trykke på yderligere knapper.
   DREV
      Hvis du klikker her, vil der blive vist en oversigt over
      tilgængelige drev i Fil-Listens felt.
   FORRIGE SKUFFE
      Denne knap fører dig til den skuffe, som ligger umiddelbart
      over den nuværende skuffe i skuffe-hierakiet.
   VIS SKUFFE
      Når du har udvalgt en bestemt skuffe ved enten at klikke på dens
      navn eller en af knapperne eller at taste navnet ind i
      skuffe-tekstfeltet, vil InterWord kigge på indholdet af denne
      skuffe og vise det i Fil-Listen.
   ÅBN
      Når en fil er blevet valgt (enten med musen, eller ved at vælge
      dens navn i Filnavn og dens stinavn i Skuffe), medfører et tryk
      på denne knap at filens indhold læses ind i et tomt dokument
      vindue, der oprettes til lejligheden. Dokumentet er nu klar til
      redigering.
   INDSÆT/TILFØJ
      Indlæser den valgte fil, og indsætter teksten i det aktuelle
      dokument på markørens position.
   LUK OG ÂBN
      Lukker det nuværende dokument og åbner dokumentet, specificeret
      i Filnavn.
   FORTSÆT
      Returnerer til det nuværende dokument uden at indlæse noget.

LUK DOKUMENT
   Lukker det nuværende dokument vindue. Hvis det nuværende dokument
   ikke er blevet arkiveret siden sidste ændring, vil du få besked om
   at der er foretaget ændringer!.

ARKIVER DOKUMENT
   Arkiverer automatisk dokumentet ved at bruge det Filnavn, der står
   på menu-bjælken øverst på skærmen .

ARKIVER SOM
   Viser Arkivering's vinduet så du kan gemme det nuværende dokument
   på diskette.

   SKUFFE
      Startværdi: Normalt 'InterWord:Dokumenter'.
      Før du kan gemme et dokument skal du indtaste den korrekte sti
      til din fil.
   FILNAVN
      Hvis du vil gemme en fil under et allerede eksisterende filnavn:
      Klik på dette filnavn i Fil-Listen, så vil det automatisk blive
      gemt. Hvis du dobbelt-klikker på et
      filnavn vil det blive indlæst med det samme, uden at du
      behøver at trykke på yderligere knapper.
   DREV
      Hvis du klikker her, vil der blive vist en oversigt over
      tilgængelige drev i Fil-Listens felt.
   BACK-UP
      Når du gemmer en fil med Arkiver kommandoen, bliver den
      foregående fil med samme navn overskrevet og dermed tabt
      for evigt. Når Back-up er slået TIL, bliver den oprindelige
      fil omdøbt i stedet for overskrevet. Det betyder, at du nu
      har et ekstra sikkerhedsniveau, til at forhindre værdifulde
      data i at blive fuldstændig ødelagt p.g.a. et eller andet
      uforudset uheld. Sikkerhedskopien vil få  '.b' føjet til
      sit originale navn. Hvis den originale fil hed 'Nyhed',
      vil den blive omdøbt til 'Nyhed.b', når du gemmer dit dokumet
      (forudsat at Back-up er slået TIL).
   IKON
      Når du arkiverer et dokument, har du mulighed for at knytte et
      ikon (også kaldet en .info fil) til den fil du opretter på
      disketten.
   FORRIGE SKUFFE
      Denne knap fører dig til den skuffe, som ligger umiddelbart
      over den nuværende skuffe i skuffe-hierakiet.
   VIS SKUFFE
      Når du har udvalgt en bestemt skuffe ved enten at klikke på dens
      navn eller en af knapperne eller at taste navnet ind i
      skuffe-tekstfeltet, vil InterWord kigge på indholdet af denne
      skuffe og vise det i Fil-Listen.
   ARKIVER
      Vil gemme det aktuelle dokument i den skuffe, hvis navn står i
      Skuffe og give filen det navn, der står i Filnavn. Alle
      indstillinger, inklusive margin, tabulatorer, stiltype,
      skærmfarver o.s.v. vil blive gemt sammen med dokumentet.
      Dokumentet gemmes i et sammenpresset format, der kun bruges af
      InterWord, og kan derfor ikke hentes ind i andre programmer.
      Hvis du ved, at du vil få brug for at hente dokumentet ind i
      andre programmer, eller du vil bruge det direkte i Shell/CLI
      (kommandovinduet) som en del af et program, skal du gemme
      dokumentet ved at trykke på Gem ASCII knappen.
   ARKIVER LÅST
      Hvis du har et privat dokument, som du ikke ønsker, at andre
      skal have mulighed for at læse, er denne funktion perfekt.
      Når den aktiveres bliver du spurgt om en adgangskode, og når du
      har indtastet det, gemmes dokumentet som normalt med alle
      indstillinger indlejret i dokumentet.  Når dokumentet på et
      senere tidspunkt bliver åbnet, vil du (eller en anden bruger)
      blive bedt om at indtaste adgangskoden. Hvis password'et er
      korrekt, vil dokumentet blive åbnet som normalt, ellers vil
      dokumentet ikke blive læst ind.
   ARKIVER ASCII
      ASCII er en forkortelse for American Standard Code for
      Information Interchange, og det er et standard format for
      tekstfiler. Når du gemmer en fil i dette format vil alle
      specielle indstillinger (margin, stiltype o.l. koder) blive
      fjernet fra dokumentet. ASCII-filer kan læses ind af praktisk
      talt alle program-pakker. Men har man først gemt i ASCII,
      bliver man nødt til at tilføje evt. layout-mæssige ændringer
      til dokumentet igen, hvis du senere henter det ind i InterWord.
   FORTSÆT
      Returnerer til det nuværende dokument uden at gemme noget.

UDSKRIV
   Kalder udskrivningsvinduet frem, hvorfra du kan udskrive hele
   dokumentet eller dele af det.

   PRINTER
      Viser den valgte printer driver.
   FONT
      De fleste printere er i stand til at skrive tekst med høj
      kvalitet, som regel kaldtt Near Letter Quality (NLQ) eller Kladde
      kvalitet. I de fleste tilfælde er Kladde betragteligt hurtigere
      og bruger halvt så meget blæk i forhold til NLQ. InterWord
      lader dig skifte frem og tilbage mellem disse fonte via
      Font i Skrift menuen.
   PAPIR
      Hver printer har sin egen måde at føre papiret frem til
      skrivehovedet på, og mange kan gøre det på flere måder. InterWord
      må tilpasse sin måde at udskrive på til hvordan din printer
      håndterer papiret, og for at gøre det, må du fortælle InterWord,
      hvilken metode din printer anvender.
   FRA SIDE
      Hvis det nuværende dokument har mange sider, lader InterWord
      dig angive hvilke sider, du vil have udskrevet, f.eks. side 23
      til 34. I dette felt angiver du den første side, der skal
      udskrives, altså '23'.
   TIL SIDE
      I forbindelse med Fra Side skriver du her nummeret på den sidste
      side, altså '34'.
   ALLE/LIGE/ULIGE
      Generelt skriver folk kun på den ene side af et stykke papir, men
      har du et ønske om at skrive på begge sider, kan InderWord rent
      faktisk opfylde dette ønske for dig på en let måde. Det vil være
      ret besværligt og måske ligefrem problemfyldt at skrive siderne
      ud i rækkefølge, mens du den ene gang vender siden og den anden
      gang skifter den ud med en ny. InterWord giver dig mulighed for
      først at udskrive de ulige numre og derefter de lige numre. Det
      er utrolig effektfuldt, hvis du bruger en Enkeltarksføder, det
      betyder, at når de ulige sider er udskrevet, sætter du bare
      papirene i arkføderen igen med den anden side fremad (eller
      opad, afhængig af din printer) og så vil de lige sidenumre
      automatisk blive skrevet på den anden side af papiret.
   ANTAL KOPIER
      Angiver hvor mange kopier der skal udskrives.
   UDFØR LINIESKIFT
      Får printeren til at rykke papiret en linie frem.
   UDFØR SIDESKIFT
      Får printeren til at rykke papiret frem til starten på næste side.
   UDSKRIV
      Hvis du er tilfreds med udskriftsindstilligerne, sætter denne knap
      printeren i gang med at udskrive dokumentet.
   AFBRYD
      Sætter printerindstillingerne tilbage til deres oprindelige
      værdier og forlader Udskriv vinduet.

UDSKRIV STANDARDBREV
   Indsætter data fra en udvalgt fletteliste i dit dokument og
   udskriver en kopi for hver post i flettelisten.

VÆLG DOKUMENT
   InterWord er i stand til at håndtere op til 50 dokumenter i
   hukommelsen på en gang. Når der er mere end et dokument i
   hukommelsen, lader denne funktion dig vælge hvilket dokument,
   der skal være det aktuelle dokument.

   FULD SKÆRM
      Det valgte dokument vil fylde hele skærmen.
   ØVERSTE DEL
      Det valgte dokument vil kun fylde den øverste halvdel af
      skærmen og dermed overlade den nederste halvdel til et andet
      dokument.
   NEDERSTE DEL
      Det valgte dokument vil kun fylde den nederste halvdel af
      skærmen og dermed overlade den øverste halvdel til et andet
      dokument.
   AFBRYD
      Forlader Vælg Dokument vinduet uden at have foretage
      ændringer m.h.t. hvilket dokument, der er aktivt.

DISKETTE OPERATIONER
   Denne menu indeholder alle funktionerne fra Åbn Dokument og Arkiver
   Som. Der er også tre ekstra funktioner:

   OPRET SKUFFE
      Når du trykker på denne knap, dukker der et tekstindtastningsfelt
      op og beder om navnet på den nye skuffe. Indtast et navn, klik
      på OK, og en ny skuffe vil blive oprettet og dens navn sat ind
      i Fil-Listen. Klik på Afbryd hvis du alligevel ikke vil oprette
      skuffen.
   SLET
      Når et filnavn markeres og du trykker på Slet, dukker der et
      vindue op og beder dig bekræfte, at filen skal slettes.
      Hvis du virkelig ønsker at slette filen, trykker du på OK,
      ellers trykker du på Afbryd.
   OMDØB
      Når et filnavn markeres og du trykker på Omdøb, dukker der et
      tekstindtastningsfelt indeholdende nuværende navn på filen.
      Navnet ændres som ønsket, der trykkes på OK, hvorefter filnavnet
      nu er blevet ændret.

OPSTARTSVALG
   Åbner et vindue, hvor du kan ændre en række af InterWord's
   parametre, såsom margins, markørtype m.v.. Når de en gang er
   blevet indstillet til dine behov, kan værdierne gemmes, så
   de automatisk erstatter standard-værdierne, når InterWord starter.
   Parametrene er:

   PRINTER
      Standard: PrefDriver
      Giver dig mulighed for at angive hvilken type printer du vil
      bruge.
   VENSTRE MARGIN
      Standard: 5
      Lader dig bestemme hvor den venstre kant af din tekst skal være.
   HØJRE MARGIN
      Standard: 75
      Angiver hvor langt til højre bagkanten på din tekst skal være.
   INDRYKNING
      Standard: 0
      InterWord kan automatisk indrykke den første linie i hvert
      afsnit. Du kan taste ethvert tal ind, når blot det ikke
      overskrider højrekanten af din tekst.
   BLINK PER SEKUND
      Standard: 3
      Markøren blinker konstant, så man altid hurtigt kan lokalisere
      den på skærmen.
   MARKØR TYPE
      Standard: Blok
      Den blokformede markør er meget let at se, men hvis du
      foretrækker noget knapt så påtrængende, så er Understreg
      løsningen.
   AUTOMATISK BACK-UP
      Standard: Nej
      Hvis du vælger JA, vil InterWord automatisk arkivere din
      tekst med jævne mellemrum.
   BACK-UP INTERVAL
      Starndard: 5
      Når automatisk back-up er tændt, angiver tallet i denne felt
      hvor ofte (i minutter) at InterWord skal gemme dit dokument.
   BACK-UP FILNAVN
      Standard: InterWord:Dokumenter/InterWordBackup
      Når du bruger Automatisk Back-up bruges der et separat filnavn
      udelukkende til sikkerhedskopier.
   LYD
      Standard: Til
      InterWord har nogen gange brug for at advare dig om noget du er
      i færd med at gøre. Disse advarsler kan gives som en lyd (bip)
      og/eller et skærmblink.
   SKÆRMBLINK
      Standard: Fra
      InterWord har nogen gange brug for at advare dig om noget du er
      i færd med at gøre. Disse advarsler kan gives som en lyd (bip)
      og/eller et skærmblink.
   BRUG
      Giver dig mulighed for at bruge de nye indstillinger uden at
      gemme dem på diskette og dermed gøre dem permanente.
   ARKIVER
      Når du har indstillet de forskellige værdier, som du bedst kan
      lide dem, vil denne knap gemme dem i din InterWord skuffe,
      enten på diskette eller harddisk.
   AFBRYD
      Sætter alle parametre til de værdier de havde, før du valgte
      Opstartsvalg i menuen. Opstartsvalg forlades uden at der foretages
      yderligere.

OM INTERWORD
   Dette menuvalg fortæller dig en smule om programmet og dets
   Copyright (c) indehavere. Du får også at vide, hvor meget ledig
   hokummelse du har, fordelt på Chip og Fast RAM.

FORLAD INTERWORD
   Lader dig stoppe programmet og frigør den hukommelse det optager.
   Hvis der er dokumenter i hukommelsen, der er ændret siden de sidst
   blev arkiveret, vil InterWord give dig muligheden for at arkivere
   disse inden du lukker ned.