
Mit navn er Vagn Knudsen. Født
1959 og opvokset på den jydske vestkysts perle: Thyborøn.
Flyttede i 1976 til Nørre Nissum hvor det blev til HF-kasket i 1978.
Arbejdede herefter 5 år i fiskeindustrien som filetskærer og
truckfører på havnen i Thyborøn. En rygskade satte
en stopper for det, og så kunne man jo altid blive pædagog.
Læste på seminariet i Holstebro fra 1983 til 1986, hvorefter
jeg fik job først i Tranbjerg ved Århus, cykelpædagog
i Holstebro og omegn, for sluttelig at blive fastansat på Byggelegepladsen
Brumleby i Holstebro. Et skønt sted med masser af dyr, vilde huse
og ditto børn. Efter 8 år på dette sted, måtte
der luftforandring til, og det blev som plastisk medarbejder på Færch
Plast A/S i Holstebro, hvor jeg opholder mig 2 x 12.75 timer ugentlig,
for så resten af tiden at holde fri, og hellige mig mine sysler i
kolonihaven og ved computeren.
Andre interesser : ????????????
Jeg hørte engang en kolonihaveentusiast,
sige disse ord: "Vi kolonihavefolk har kun 2 årstider - sommer
og vinter". Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Vinteren
hvor man fintænker næste års have - resten af tiden er
der fysisk gang i den, ude i haven. Og det der for andre virker som et
træls arbejde med haven, oplever jeg som utrolig afslappende. Man
går rundt og kigger, og pludselig får man en ide, der skal
afprøves. Eller man finder 15 stykker ukrudt der bliver elimineret.
Et par citater som jeg holder
meget af :
- Knagsted siger:
- "Alt unødvendigt
vrøvl frabedes"
- "Børn er lykkelige,
og dyr og kvinder; men vi mennesker er det ikke"
- "Sol og luft og æde
og drikke og elskov og søvn. Uden at I blive som dyr på ny,
skulle I ingenlunde smage lykken... og så er dog deherrer samfundsreformatorer
ved at træde sig selv i tungen af iver efter at oplyse folket"
- "Hvad var livet uden kærlighed
? Dens kraft er stor; dens magt er vidunderlig; og den overvinder alle
hindringer !....Jeg personlig har for eksempel kendt en enke, der elskede
sin mand i den grad, at hun vedblev at få børn i mange år
efter hans død"
- "De der har børn,
burde prygle dem og sulte dem og knibe dem og give dem kolde styrtebade
med isklumper i, lige til de blev konfirmerede. Hvor himmelfornøjede
ville ungerne så ikke være, når de slap bort fra hjemmet.
Og hvor lys og yndig ville nutiden og fremtiden så ikke altid stå
for dem, når de tænkte tilbage på deres barndom.....
Nu derimod kæler og hygger man på alle mulige måder om
børnene, pakker dem ind i bomuld og giver dem pandekager og brystsukker
og nøddekerner.... og følgen er bare den, at så snart
der, når de bliver voksne, hænder dem noget ubehageligt, så
bliver de melankolske og sentimentale og længes efter deres barndom
og puster og stønner og snyder næse og mener at den tid var
rigtignok den herligste i deres liv... medens de derimod, hvis de var opdraget
efter min teori, ville gnide sig fornøjet i hænderne og sige:
Aha,dette her er galt nok, men vi havde det tusinde gange værre da
vi var børn.... og så ville de tage fat på deres arbejde
og fløjte en lystig vise og være henrykte over, at det værste
var overstået".
Til forside